Ofte stillede spørgsmål om

Konti og betalinger

Hvordan bestiller jeg mønter?

Du kan bestille mønter på dit lokale TELE-POST kontor.

Hvordan indsætter jeg penge?

Du kan hæve penge i alle vores hæveautomater. Vi har to hæveautomater i Nuuk, og vi arbejder i øjeblikket med en indbetalingsservice i vores hæveautomat i afdelingen i Nuuk.


Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg har tilbage efter mine regninger er betalt?

Hvis dine regninger ligger som faste overførsler i din netbank eller er tilmeldt Betalingsservice, kan du se dine fremtidige betalinger i netbanken.

Log på din netbank – vælg ”Menu” øverst til venstre og derefter ”Kontooversigt” – tryk på den konto du ønsker at se betalinger for – og så trykker du på ”Vis fremtidige betalinger” øverst. Her kan du også vælge en periode. Herefter vil dine fremtidige betalinger med beløb blive vist.

Hvordan indsætter jeg penge i døgnboks?

For at indsætte penge via døgnboks skal du have en døgnboksaftale. Hvis du kunne tænke dig at oprette en døgnboksaftale, er du velkommen til at kontakte os – du kan enten sende os en besked i netbanken eller ringe til os. 


Hvor finder jeg mit kontonummer?

Du kan finde dit kontonummer i din netbank eller på dit betalingskort. 

I appen kan du se kontonummeret ved at vælge ”Min økonomi”, og på web skal du vælge ”Menu” og derefter ”Kontooversigt”.

Hvordan ændrer jeg min NemKonto?

Du har følgende to muligheder:

  1. Log ind på selvbetjening, skriv dit registreringsnummer og kontonummer, og tryk derefter på ”Gem”.
  2. Kontakt banken i en netbankbesked.
Hvordan bliver min konto til en NemKonto?

Du har følgende to muligheder:

  1. www.nemkonto.dk
    Log ind på selvbetjening, skriv dit registreringsnummer og kontonummer, tryk derefter på ”Gem”.
  2. Kontakt banken i en netbankbesked.

 

Hvordan overfører jeg penge til udlandet?

Det er nemt at overføre penge til udlandet via din netbank. Log på netbanken, vælg ”Betal og overfør” og tryk så på ”Udland”.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.


Hvordan ser jeg saldoen på en konto?
Du kan enten se din saldo i netbanken eller i vores hæveautomat. 
  1. I vores netbank-app kan du se saldoen ved at trykke på ”Min økonomi”, og på web vælger du ”Menu” og så ”Kontooversigt”. 
  2. Du kan få oplyst saldoen i vores hæveautomat ved først at indsætte dit kort, indtaste din kode, trykke på ”Anden funktion” og så ”Saldoforespørgsel”. 
Hvordan overfører jeg et beløb til en anden konto i Grønland?

Det er nemt og gratis at overføre penge i din netbank. Log på netbanken, vælg ”Betal og overfør” og så tryk på ”Overfør”.

Hvordan betaler jeg et giro- eller indbetalingskort?

Det er nemt og meget billigere at betale dit giro- eller indbetalingskort i netbanken. Log på netbanken, vælg ”Betal og overfør” og tryk så på ”Betal indbetalingskort”.

Hvordan får jeg en oversigt over mine konti?

Log på din netbank – tryk på ”Menu” øverst til venstre og vælg herefter ”Kontooversigt”.

Hvis du logger på netbanken på mobilen, skal du vælge ”Min økonomi” for neden, og så får du oversigten over alle dine konti frem.

Hvor ser jeg bevægelserne på min konto?

Du kan se bevægelserne på din konto i netbanken.

Log på din netbank og tryk på den konto, du vil se bevægelser for. Du kan også vælge periode ved at trykke på datoerne.

Du kan ligeledes se bevægelser i netbanken på mobilen, men kun 2 år tilbage. Log på netbanken på mobilen og tryk på den konto, du ønsker at se bevægelser for. Vælg evt. datoer for en bestemt periode.

Hvordan hæver jeg penge?
Du kan altid hæve penge i vores hæveautomater. Vi har en hæveautomat i afdelingen og en i Nuuk Center. 
Hvordan opretter jeg en fast kontooverførsel?

Log på din netbank - klik på ”Menu” og vælg ”Betalinger” og herefter ”Betalingsaftaler”. Tryk på ”Opret ny fast overførsel” og udfyld oplysningerne. Tryk til sidst ”Opret”.

Hvis du logger på netbank som app, vælg så ”Menu” i nederste højre hjørne. Tryk derefter ”Betalinger” og ”Faste overførsler”. Opret en ny aftale ved at trykke på + i øverste højre hjørne. Udfyld oplysningerne og tryk ”Opret fast overførsel”

Hvor finder jeg en oversigt over mine betalingsaftaler?
Log på din netbank - klik på ”Menu” og vælg ”Betalinger” og herefter ”Betalingsaftaler”.

Hvis du logger på netbanken på mobilen, så vælg ”Menu” i nederste højre hjørne. Tryk derefter ”Betalinger” og ”Betalingsaftaler”
Hvordan giver jeg fuldmagt til min konto?

Kontakt os ved at sende os en besked i netbanken – derefter aftaler vi et møde, hvor I skal underskrive en aftale og medbringe legimitation.


Hvor finder jeg bankens SWIFT/BIC kode?

Bankens SWIFT/BIC-kode er BANOGLG2 og kan til enhver tid ses nederst på bankens hjemmeside www.bankivik.gl.


Hvor finder jeg mit IBAN-nummer?

Du kan finde dit IBAN-nummer i netbanken.

Log på din netbank og tryk på den konto, hvis IBAN-nummer du ønsker – tryk på de tre prikker øverst til højre og vælg ”Kontodetaljer”. Her vil IBAN fremgå.

Hvis du logger på netbank på mobilen, så tryk på den konto, du ønsker at kende IBAN-nummer på, tryk på de tre prikker øverst til højre og vælg ”Se kontodetaljer”. Her vil IBAN fremgå.

Hvor ser jeg, hvilke gebyrer jeg betaler?
På den årlige gebyroversigt, der bliver tilsendt i januar, og som findes i netbanken. Log på din netbank, vælg ”Menu” og herefter ”Dokumenter” og ”Dokumentarkiv”. Hvis du logger på netbanken på mobilen, så vælg ”Menu” og herefter ”Arkiv”.

Du kan også se de skyldige gebyrer, der endnu ikke er blevet trukket. Log på din netbank og tryk på den konto, du ønsker at se gebyrer for – tryk på de tre prikker øverst til højre og vælg ”Kontodetaljer”.

Hvis du logger på netbank på mobilen, så tryk på den konto, du ønsker at kende gebyrerne for, tryk på de tre prikker øverst til højre og vælg ”Se kontodetaljer”.
Hvor ser jeg renten på min konto?
Log på din netbank og tryk på den konto, du ønsker at se rente på – tryk på de tre prikker øverst til højre og vælg ”Kontodetaljer”.

Hvis du logger på netbanken på mobilen, så tryk på den konto, du ønsker at kende renten på, tryk på de tre prikker øverst til højre og vælg ”Se kontodetaljer”.
Hvordan bestiller jeg en kontoudskrift?
Du får løbende tilsendt kontoudskrifter i netbanken. Du kan finde dem ved at logge på din netbank, vælge ”Menu” og herefter ”Dokumenter” og ”Dokumentarkiv”. Hvis du logger på netbanken på mobilen, vælg så ”Menu” og herefter ”Arkiv”.

Læs også

En mand har sin netbank fra BankNordik åben på computer, tablet og smartphone

Ofte stillede spørgsmål om

Netbank

Tre forskellige Bank Nordik betalingskort.

Ofte stillede spørgsmål om

Betalingskort

Et par står tæt og kigger smilende på hinanden,

Ofte stillede spørgsmål om

Nordik360

En mand bruger BankNordiks mobilbank på sin smartphone

Ofte stillede spørgsmål om

Mobilbank

Skal vi se på din økonomi?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked