MobilePay – nu på grønlandsk og til grønlandske numre
Nu kan alle borgere i Grønland benytte deres almindelige grønlandske telefonnumre direkte i MobilePay. Samtidig er der lanceret en opdateret og grønlandsk sprogversion af appen. Dette vil fremover gøre det lettere for alle privatkunder og virksomheder i hele landet at bruge MobilePay som digital betalingsløsning.
Sådan får du den grønlandske version af appen
For at få adgang til den nye grønlandske version skal du blot opdatere din app og sørge for, at telefonens sprogindstilling er sat til grønlandsk.
Slut med danske numre
Opdateringen betyder, at den tidligere omvej, hvor du skulle oprette et virtuelt dansk nummer gennem Tusass, nu er fortid.
Sådan skifter du til dit grønlandske mobilnummer i MobilePay
- Åbn MobilePay-appen
- Gå til”Mig” og vælg personlige oplysninger
- Klik på dit telefonnummer for at ændre det
- Indtast dit grønlandske nummer og gem ændringerne
