MobilePay – overfør penge nemt og sikkert
Med MobilePay kan du sikkert og nemt overføre penge med din smartphone uden at kende modtagers kontonummer og uden brug af MitID. MobilePay kobler et kontonummer til et mobilnummer - derfor behøver du kun at kende modtagerens mobilnummer, når du skal overføre penge. Og du kan også selv modtage penge fra andre, uden at de behøver kende andet end dit mobilnummer.
Sådan får du MobilePay
For at få MobilePay skal du have et CPR-nummer og MitID.
Efterfølgende skal du hente MobilePay appen i App Store eller Google Play og følge opsætningsguiden på skærmen. Du skal bruge dit MitID til at oprette dig – når du har gjort dét, så er du klar til at overføre og modtage penge. Du bruger kun MitID denne ene gang.
Med MobilePay kan du lave overførsler, hvor du før i tiden ville have brugt kontanter. Har du lagt penge ud for f.eks. en middag, kaffe eller biografbilletter, kan du hurtigt og nemt minde andre om det. Og i MobilePay-appen har du altid et godt overblik over dine mobilbetalinger og de penge, som du har modtaget.
Flere butikker tilbyder nu også betaling med MobilePay, så du kun behøver mobilen for at kunne handle ind.
Du har også mulighed for at bruge MobilePay til at betale eksempelvis mobilregningen eller avisabonnementet, ligesom du også kan give pengegaver med interaktive hilsner og meget mere. Du kan læse mere om, hvad du kan bruge MobilePay til her.
MobilePay til børn under 15
Med MobilePay under 15 kan dit barn få sin egen MobilePay og lære at håndtere digitale penge i trygge rammer. Som forælder eller værge kan du følge med og bestemme, hvilke funktioner barnet kan bruge.
Med MobilePay under 15 kan dit barn trygt:
- Sende og modtage penge
- Sende anmodninger og dele udgifter
- Betale til MobilePay-numre i butikker og kiosker
- Betale online
- Oprette og dele ønskelister
- Tilføje betalingskort, når barnet bliver 13 år.
Sådan kommer I i gang
Følg guiden på MobilePays hjemmeside.Bemærk at du først skal ind på borger.dk for at du kan blive registreret som forælder/værge.
Når barnet fylder 15 år, kan løsningen opdateres til den almindelige version af MobilePay.
