Gode resultater i første halvår
I dag offentliggør Bankivik regnskab for første halvår i 2026, som overordnet set har været præget af en fortsat god udvikling.
”Vi kan i dag præsentere et godt og solidt halvårsresultat, hvor den grønlandske del af forretningen bidrog med 19 mio. kr. før skat. Den gode udvikling for koncernen tager primært afsæt i øget kundeaktivitet og et godt afkast på egenbeholdningen. Desuden er vi glade for at se, at vores kunder har en god økonomi, som blandt andet kommer til udtryk i de lave nedskrivninger”, siger Turið F. Arge, administrerende direktør.
Øget kundeaktivitet
Den gode udvikling for koncernen ses blandt andet i en stigning i det samlede forretningsomfang på 4% hidtil i år. Samtidig er indtægterne steget på trods af, at banken hverken har hævet gebyrer eller priser i første halvår. Dette vidner om, at kundeaktiviteten er fortsat stigende.
Ser vi på den grønlandske del af forretningen, er den gode udvikling i særdeleshed drevet af en stigning i indlån. Vi tilbyder desuden gode, konkurrencedygtige priser, som har resulteret i en vedvarende tilslutning af nye kunder. Bankens digitale set-up gør det både nemt og hurtigt for nye kunder at blive en del af banken – uanset hvor i landet man bor.
Den gode udvikling i årets første seks måneder er også drevet af, at stadig flere kunder benytter handelsplatformen i netbanken til at handle værdipapirer. Efter et rekordår i 2025 er den stigende interesse fortsat ind i 2026, hvor endnu flere kunder har taget platformen i brug.
Handelsplatformen og netbanken er gratis for alle privatkunder og bidrager til en enklere kundeoplevelse med bedre overblik og større kontrol over økonomien i hverdagen.
Ny landedirektør
Den 1. august tiltrådte Anne Nivíka Grødem som ny landedirektør i Bankivik. Anne Nivíka Grødem kommer fra en stilling som administrerende direktør i Visit Greenland, hvor hun siden 2022 har arbejdet med at styrke turismens lokale forankring. Hun er bankuddannet og har tidligere erfaring fra banksektoren.
”Vi er glade for at kunne tilbyde Anne Nivíka velkommen til Bankivik. Med de øvrige lokale, erfarne og dygtige medarbejdere i Bankivik samt et solidt forretningsmæssigt udgangspunkt, som halvårsregnskabstallene i dag vidner om, ser vi frem til at fortsætte den positive udvikling, skabe endnu mere værdi for vores kunder og samtidig sikre et godt og konkurrencedygtigt alternativ for alle i Grønland”, siger Turið F. Arge, administrerende direktør.
Bankens ledelse forventer at se en fortsat positiv udvikling for koncernen i andet halvår og estimerer, at resultatet for 2026 efter skat fortsat vil ligge mellem 195 og 235 mio. kr.
Regnskabet i hovedtræk
- Resultatet efter skat var 125 mio. kr.
-
Driftsresultatet før nedskrivninger var 111 mio. kr.
-
Bankens udlån udgjorde 9,8 mia. kr.
-
Bankens indlån udgjorde 11,4 mia. kr.
-
Bankens realkreditlån udgjorde 3 mia. kr.
Yderligere oplysninger
Rúna N. Rasmussen, marketingchef og pressekontakt, tlf.: +298 230 478.
