Føroya Banki udnævner to vicedirektører

Føroya Banki udnævner to vicedirektører

Føroya Banki styrker koncernens overordnede ledelse ved udnævnelsen af to vicedirektører fra egne rækker. Udnævnelserne påvirker ikke den lokale ledelse af Bankivik eller koncernens direktion, der fortsætter uændret med Turið F. Arge som adm. direktør.
Brian Smedemark, forretningsdirektør, og Arnhold Olsen, finansdirektør, udnævnes begge til vicedirektører med henblik på at styrke den overordnede ledelse for Føroya Banki-koncernen. Udnævnelserne medfører ikke ændringer i organisering, ansvarsfordeling eller den daglige ledelse.

Brian Smedemark har været forretningsdirektør i Føroya Banki siden 2023, hvor han kom fra en stilling som adm. direktør i koncernens forsikringsselskab. Han har desuden været en del af Føroya Bankis koncernledelse siden 2019. Arnhold Olsen har været en del af koncernen siden 2013, og han har været finansdirektør siden 2023, hvor han samtidig blev en del af koncernledelsen.

Den lokale ledelse af Bankivik fortsætter uændret og vil med tiltrædelsen af en ny landedirektør den 1. august i år bestå af: Anne Nivíka Grødem, landedirektør, Pia Holm Jensen, privatkundedirektør og Johanne Nive Mikkelsen, erhvervsdirektør.

 

Mere at vide
Rúna N. Rasmussen, pressekontakt, tlf. +298 230478 eller
rr@bankin.fo